søndag den 16. februar 2014

Gaveæske

Jeg havde sat mig for at gøre mig fortrolig med båndsaven i december måned og da jeg skulle finde på noget at lave, var en værtindegave jo oplagt. Jeg besluttede mig derfor for en æske, hvor jeg kunne lægge lidt forskellige hyggeting i. 
Samlingerne i hjørnerne blev ikke helt perfekte, da pladerne var rimelig tynde og derfor svære at skrue/slå søm i uden at de kunne anes på ydersiden. Men samlet blev den og da den var til en svigerinde, der ELSKER farver, skulle den jo alligevel have en finish, der gjorde det usynligt :-) Man kan nok ikke ligefrem kalde det super godt håndværk og heller ikke fantastisk design, men jeg fik prøvet nogle ting af på båndsaven, som var mit overordnede mål. Den er jeg nu ikke bange for længere og svigerinden blev glad for gaven, så det er fint for mig :-)

Træstykkerne i indsatsen er ved samlingerne skåret halvvejs  igennem, så de kunne samles og fik efterfølgende et par klatter lim i bunden, så de blev præcis hvor jeg ønskede dem.


1 kommentar: