tirsdag den 25. februar 2014

Grimrik tegneserie

Hermed vores bud på et digitalt produkt med grimrikker. Planen om at lave en stopmotion film ændrede sig til istedet at lave en tegneserie, da vi fandt dette medie mere brugbart i denne sammenhæng. Programmet brugt her er Comic Life.  Enjoy! :-D







Grimrikken

Vi fik til opgave at fremstille vores helt egen grimrik, hvilket egentlig bare er mærkelig tøjdyrs-figur. Og herunder ses så billeder af min. 
Jeg blev aldrig helt tilfreds med den, men den er da meget sød alligevel. Kravene var at figuren skulle fremstilles udelukkende af genbrugsmaterialer og sys på symaskine (med undtagelse af tilbehøret selvfølgelig). 
Derudover skulle vi fremstille et digitalt historiefortællende produkt (kommer i et indlæg for sig). Vi besluttede at vi ville lave stopmotion og jeg tænkte derfor, at det ville være smart med en firbenet fætter, der dermed ville være nemmere at manøvrere rundt med. 
Det skulle vise sig at være lidt mere besværligt end først antaget, men 4 ben fik han. Derudover fik han et par forskelligt størrelse øjne af knapper og en butterfly. Han er fyldt med vat i kroppen og kikærter i benene for at giv dem mere vægt og større mulighed for formning.







søndag den 16. februar 2014

Gaveæske

Jeg havde sat mig for at gøre mig fortrolig med båndsaven i december måned og da jeg skulle finde på noget at lave, var en værtindegave jo oplagt. Jeg besluttede mig derfor for en æske, hvor jeg kunne lægge lidt forskellige hyggeting i. 
Samlingerne i hjørnerne blev ikke helt perfekte, da pladerne var rimelig tynde og derfor svære at skrue/slå søm i uden at de kunne anes på ydersiden. Men samlet blev den og da den var til en svigerinde, der ELSKER farver, skulle den jo alligevel have en finish, der gjorde det usynligt :-) Man kan nok ikke ligefrem kalde det super godt håndværk og heller ikke fantastisk design, men jeg fik prøvet nogle ting af på båndsaven, som var mit overordnede mål. Den er jeg nu ikke bange for længere og svigerinden blev glad for gaven, så det er fint for mig :-)

Træstykkerne i indsatsen er ved samlingerne skåret halvvejs  igennem, så de kunne samles og fik efterfølgende et par klatter lim i bunden, så de blev præcis hvor jeg ønskede dem.


Vævning

Her lidt billeder fra væveprojektet. Væven er lavet i metal for at give os en idé om hvordan man kan arbejde med dette materiale. Kurt gav en introduktion til forskellige metoder, der kunne bruges til at hæfte metal og til metallers egenskaber generelt. Desværre kan jeg ikke helt huske, hvad hver af metoderne blev kaldt, så det skal jeg lige have fulgt op på :-S

  
Mit første væveprojekt... Startede dog efterfølgende forfra, da jeg ikke var helt tilfreds med mit farve/garn valg. Det har jeg ikke fået taget billeder af endnu, men det færdige resultat skal nok komme på.





 Lidt billeder fra vores ende af bordet. Sååå hyggeligt med masser af sang. Svært ikke at få et lille smil på læben, når 3 fuldvoksne mænd væver solopgange etc samtidig med at de synger/nynner Askepot for fuld skrald :-)